Med Medicinrådets afgørelse om at sige nej til to præparater har der i praksis vist sig en række udfordringer og dilemmaer. De udfordringer og dilemmaer dannede grundlag for en større debat på Folkemødet med folketingspolitikere, Danske Regioner, Medicinrådet og repræsentanter for patienterne.
Er Medicinrådets metode til at vurdere medicin for uklar? Har medicinrådet i deres afvisning af medicin taget højde for, at der ikke findes andre behandlingsmuligheder? Har lægerne stadig fri ordinationsret, når Medicinrådet vender tommeltotten ned til den medicin, lægerne ønsker at behandle deres patienter med? Hvem skal have, og hvem skal ikke have? Er det faglige beslutninger, som medicinrådet træffer – eller er det politiske?
Spørgsmålene var mange, stemningen intens, og løfterne ikke til at tage fejl af.
Se debatten herunder.