At rejse i
verdens
rigeste land

Når en aftale ikke er en aftale.

Af Jane W. Schelde. Privatfoto: Anna le Dous
2. oktober 2018

Qatar, det lille land ved den persiske bugt, får besøg af mange turister, for her er turisterne i transit, når de flyver fra ét kontinent til et andet. Men ikke mange interesserer sig for, hvad dette lille land har at byde på. Det kommer nok til at ændre sig, når landet skal have fodbold VM i 2022. Forberedelserne er i fuld gang.

Befriende at være i verdens rigeste land

For mig var det en befrielse at ankomme til verdens rigeste land. Selv om jeg er vant til at rejse og indordne mig under de forhold, der nu er, tager det kræfter f.eks. at skulle gå en omvej hver gang, en kantsten er lidt for høj. Så allerede inden jeg trådte ud af lufthavnen i Qatar, kunne jeg fornemme, at jeg var ankommet til et land, hvor tingene fungerer. Hvor der også er tænkt på tilgængelighed. Det giver mig langt bedre mulighed for at ”slappe af” og nyde rejsen, når der ikke er forhindringer overalt.

Samtidig har landet den fordel, at det ikke koster en formue at være turist. Intet andet sted i verden har jeg f.eks. boet på 5-stjernet hotel for 400 kr. pr. nat. Man kan selvfølgelig diskutere, om et 5-stjernet hotel i Qatar svarer til et 3-stjernet hotel i Europa, men selv da er det billigt.

Det er menneskeligt at glemme, men…

Alting er uberegneligt i Qatar, og en aftale er ikke bindende for nogen. Det gælder, uanset om man laver en aftale med portieren om levering af håndklæder på værelset, eller om man laver en aftale med taxaselskabet om afhentning på et bestemt tidspunkt. Så snart næste kunde kommer ind ad døren, er aftalen med den forrige kunde glemt.

Således blev dagens program ofte udskudt pga. den arabiske glemsomhed. F.eks. når taxaselskabet bekræftede: “Yes, pick you up at 5 pm at the hotel”, og jeg så stod og ventede, fordi jeg fejlagtigt troede, at vi havde en aftale. Når jeg så ringede og rykkede, svarede taxaselskabet: No no, we don’t have any car available today.”

Så gælder det om at bevare roen og huske på, at det er menneskeligt at glemme!