Stort indgreb i økonomien ved folkepensionsalderen

Af Jane W. Schelde, foto: Vagn Guldbrandsen

26. apr 2023

Da Jan V. Jakobsen blev folkepensionist, mistede han det beløb, han plejede at få som kompensation for sine udgifter, der skyldtes handicappet. Sådan er loven, men den bør ændres, mener han

”Mit handicap forsvinder ikke, bare fordi jeg bliver folkepensionist.”

Sådan har den sarkastiske melding lydt igennem flere år fra mennesker med handicap, der nåede folkepensionsalderen. Fra den ene dag til den anden mister de nemlig det beløb, som samfundet ellers har givet dem som kompensation for udgifter afledt af deres handicap. Ifølge serviceloven stopper det, der i loven hedder dækning af handicapbetingede merudgifter, når man bliver folkepensionist.

”Det er et kæmpe indgreb i min økonomi,” lyder det fra Jan V. Jakobsen, der har muskelsvind og selv har oplevet overgangen til folkepension.

Udgifterne er de samme

I september 2021 fyldte han 66 ½ år – som for ham var folkepensionsalderen – og mistede dermed ca. 1.000 kr. om måneden.

”Min økonomi er blevet meget mere presset og gør, at jeg skal vende og dreje hver øre.”

Jan V. Jakobsen

Folkepensionist

Pengene skulle dække hans udgifter til alle de ekstra omkostninger, han havde som følge af sin muskelsvind, og som andre uden handicap ikke har. Det var f.eks. udgifter til ekstra opvarmning af sove- og badeværelset, til medicin, til jævnlig fodterapeut-behandling pga. hans dårlige fødder, til sugerør, engangsvaskeklude m.m. Desuden fik han et beløb som kilometergodtgørelse, fordi han havde ekstra udgifter til benzin, fordi han som kørestolsbruger kørte i en stor handicapbil.

Til sammen havde Jans kommune vurderet, at han skulle kompenseres for ca. 1000 kr. om måneden. Men det stoppede, da Jan blev folkepensionist. Også selv om hans handicap eller behov for kompensation jo ikke ændrede sig.

Skal nu vende og dreje hver øre

portræt af Jan V. Jakobsen, ældre mand i kørestol med respirator”De 1.000 kr. betyder temmelig meget. Min økonomi er blevet meget mere presset og gør, at jeg skal vende og dreje hver øre. Nu forsøger jeg f.eks. at køre så lidt som muligt i bilen og siger fra til forskellige ting for at spare,” fortæller Jan, som ikke forstår lovgivningens aldersgrænse. Den er ulogisk, mener han.

Derfor støtter han Muskelsvindfondens indsats for at få ændret lovgivningen.

”Man kommer uvægerligt til at føle sig udenfor og kasseret,” siger han, som i dag har en månedlig indtægt på knap 6.500 kr.

Vil gerne tilbage i fleksjob

Jan V. Jakobsen, der er uddannet journalist, har arbejdet i forskellige fleksjob i de seneste år. Han har dermed haft en lønindtægt, som har givet luft i økonomien. Han blev dog fyret pga. en akut, men langvarig sygdom, som ikke havde noget med hans muskelsvind at gøre. Efter en operation er han nu ovre sygdommen og vil egentlig gerne tilbage på arbejdsmarkedet i nogle timer om ugen. Men aldersgrænsen på at få dækket sine ekstra udgifter pga. handicap gælder, uanset om han er på arbejdsmarkedet eller får folkepension. Det håber han, at Muskelsvindfonden kan gøre sit til at få ændret.