Ung

Som ung kan man tumle med mange problematikker, og det kan ofte virke uoverskueligt blot at finde ud af, hvad man har behov for at vide. Hvilke rettigheder har du, når du overgår fra barn til voksen? Hvad er godt at tage højde for, når du skal flytte hjemmefra? Hvad med din økonomi? Og hvilke muligheder har du for praktisk hjælp?

Nedenfor har vi samlet en masse relevant viden og henvisninger, som forhåbentligt giver dig svar på det meste. Det hele er inddelt i emner, så du vælger bare det emne længere nede, som du ønsker specifik viden om.

Hvis du ønsker noget generel viden om, hvordan et typisk sagsforløb ser ud, og hvad du skal være opmærksom på, når du har en sag i kommunen, så kan du blive klogere ved at se vores video her.
Du kan også se en grafisk oversigt over, hvordan et typisk sagsforløb ser ud her.

Sådan laver du den gode klageskrivelse

Hør vores socialfaglige konsulent Karina Blegvad komme med gode råd til, hvordan du laver en god klageskrivelse til kommunen.
Skabelonen der henvises til i videoen, finder du her.

På vej til det 18. år

Når du er på vej til at pakke flyttekasserne og hive teltpælene op hos din mor og far, så er det godt at pakke lidt paragraffer med i kufferten, hvis du har et handicap. I hvert fald er det godt at vide, hvilke muligheder, du har.

Eksempelvis er det godt at vide, at kommunen er forpligtet til at sikre en god overgang for dig, når du fylder 18 år, og du dermed går fra børneområdet til voksenområdet. Derfor skal kommunen – sammen med dig – allerede, når du fylder 16 år begynde at tage stilling til, hvilken hjælp og støtte, du skal have, når du fylder 18 år.
Formålet er, at du og dine forældre ved præcis hvilken hjælp og støtte, du kan se frem til, når du fylder 18 år.
Du kan læse mere om dine rettigheder i forbindelsen med din overgang fra barn til voksen her.

Du kan også få generel råd og vejledning hos Rehabiliteringscenter for Muskelsvind her.

Du kan også hente gode råd fra andre unge i samme situation som dig. Du kan finde vores fællesskaber for børn og unge her.

Hjælpemidler, boligindretning og bil

Når du har et handicap, kan du have behov for forskellige hjælpemiddel til afhjælpe nogle af de udfordringer, som du kan stå overfor i din hverdag og samtidig kan hjælpemidlerne være med til at sikre, at du kan føre et så selvstændigt liv som muligt Du kan også have behov for en særligt indrettet handicapbil, når du skal færdes uden for dit hjem, hvis du f.eks. ikke er i stand til at benytte offentlig transport eller anden transportform.
Endvidere vil du også kunne have behov for forskellige ændringer i din bolig for at sikre, at du har de bedste rammer til at kunne komme rundt og færdes frit i dit hjem på trods af dit handicap. 

Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du ikke får den hjælp, som du har behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om hjælpemidler, boligindretning og bil kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her. 

Praktisk hjælp og ledsagelse – voksen

Den rette hjælp er for mange med muskelsvind afgørende for, at dagligdagen fungerer. Den betyder, at du kan komme på toilettet, når du skal. At du kan komme i biografen eller til koncert sammen med dine venner.  At du kan passe et job og komme til og fra arbejdspladsen. At du kan være forælder og hjælpe til i husstanden. At du kan tage på ferier og rejser. Og meget meget mere. 

Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du ikke får den hjælp, som du har behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om praktisk hjælp og ledsagelse kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her. 

Opfølgning eller ændring i løbende bevilling

Når man modtager hjælp efter barnets lov og serviceloven, skal der løbende følges op på, om hjælpen imødekommer de behov, der er. Dette skal oftest ske én gang om året.

Kommunens opfølgnings- og vejledningsforpligtelse er fastslået i Ankestyrelsens principmeddelelse 22-18, og er endvidere fastsat i servicelovens § 148, stk. 2, hvor der står, at kommunen løbende skal følge op på enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er sket ændringer, som gør, at der er behov for at yde andre former for hjælp. 

Vi ser desværre ofte, at medlemmer oplever at få reduceret eller endda helt frataget hjælpen i forbindelse med disse opfølgninger, eller i forbindelse med, at man flytter til ny kommune.
Og det sker ofte, at kommunerne i den forbindelse ikke har overholdt en række regler og rammer.

Nedenfor finder du derfor en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du oplever at få ændret i din hjælp, f.eks. i forbindelse med opfølgning eller ved flytning til ny kommune, og ønsker at klage over det.

Fritid – voksen

Uanset om man har et handicap eller ej, skal man have mulighed for at leve et aktivt fritidsliv med eksempelvis fritidsinteresser, sport og ferier/rejser.

Det vil ofte kræve hjælp for, at man rent faktisk kan deltage i fritidsaktiviteter eller tage på ferier/rejser. Det kan være bevilling af merudgifter forbundet med deltagelse i en fritidsaktivitet eksempelvis til køb af særligt sportsudstyr eller til kontingent. Eller det kan være bevilling af ekstraomkostninger forbundet med at have sine BPA-hjælpere med på ferier/rejser, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet.

Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du ikke får den hjælp, som du har behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om mulighederne for at medbringe hjælp under ferier/rejser kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Hvis du vil vide mere om hvilke muligheder, der er for praktisk hjælp og ledsagelse til eksempelvis at kunne deltage i fritidsaktiviteter eller tage på ferier/rejser, kan du se nærmere i denne værktøjskasse under punktet “praktisk hjælp og ledsagelse – voksen” her.

Kontakt os i politisk afdeling

Vi er Muskelsvindfonden. Vi får ting til at ske. Ved at lytte. Ved at handle. Ved at udfordre. Ved at tage chancer. Ved at inspirere. Ved at råbe op. Ved at blive ved. Og frem for alt: Ved at stå sammen og skabe plads til forskelle og til det gode liv med muskelsvind. Besøg vores sider:

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev cirka to gange om måneden.

Dine data bliver kun delt i Muskelsvindfondens organisation. I øvrigt henvises til Muskelsvindfondens generelle privatlivspolitik, som du finder her.

Kontakt os

Kongsvang Allé 23, 8000
Aarhus C
Tlf 89 48 22 22
info@muskelsvindfonden.dk