Hjælp og råd - Senior - Muskelsvindfonden

Din værktøjskasse

Muskelsvind er for livet. Derfor venter vi ikke, men går i gang og gør drømme til virkelighed og hverdag til værd-dag. Vi vil støtte dig i at have det aktive liv, du selv ønsker.

Senior

Vi har gjort det nemt og overskueligt for dig at finde rundt i paragrafferne. Først vælger du livsfase i fanebladet i det rosa felt foroven, altså hvor du er i livet, og bagefter finder den problemstilling, som passer til dig.

Praktisk hjælp og ledsagelse

Forestil dig, at du ikke kan komme på toilettet, når du skal. At du ikke kan komme i biografen eller til koncert, så du må blive hjemme, mens alle dine venner tager afsted. Eller at du ikke kan få et job, fordi du mangler hjælp til at komme til og fra arbejdspladsen.

En hjælperordning er for mange med fysiske handicap afgørende for, at dagligdagen fungerer, men desværre oplever Muskelsvindfonden, at flere og flere ikke får en hjælperordning på grund af besparelser i kommunerne. Og andre får frataget eller begrænset deres hjælperordning.

Find link til vores løsninger herunder

Muskelsvindfonden kæmper for at sikre den rette hjælp til mennesker, som har behovet. Og vi har løsningerne der, hvor systemet eller loven ikke fungerer. De løsninger kan du se på denne side, hvor vi har samlet vores løsninger.

Herunder kan du få et udførligt overblik over alle de paragraffer og regler, som gør sig gældende, når man skal samarbejde med kommunen. I denne funktion kan du også læse om anden form for praktisk hjælp så som ledsagerordning og hjemmehjælp.

Hvad er en hjælperordning?

Hvis et menneske har et betydeligt handicap og har brug for hjælp i hverdagen, er det muligt at få en hjælperordning, som i dag hedder “Borgerstyret Personlig Assistance” (BPA).

Denne hjælperordning er en løsning til mennesker over 18 år, som har et betydeligt og varigt fysisk handicap. Det essentielle ved ordningen er, at den tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, så det er muligt at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med egne hjælpere. Både i forhold til arbejde, uddannelse, fritidsliv og familieliv. Det er desværre ikke altid et puslespil, der går op, og kommunerne sparer på hjælperordningerne, Derfor er det et indsatsområde for os. Du kan læse vores løsninger her. Læs selv om tidligere sager og paragrafferne herunder.

Hjælperordningen gives efter Lov om Social Service §96, og det er kommunen, der udmåler ordningen.

"Mine hjælpere er simpelthen en forlænget del af mig. Eksempelvis når jeg er ude at handle, så er det min hjælper, som kører bilen. Det er dem, som tager varerne ned fra hylderne, dem, som betaler ved kassen, og dem, som bærer indkøbsnettet."

- Mette Bjørnholt Jensen
Hvis du på grund af din funktionsnedsættelse har behov for hjælp til at færdes uden for dit hjem, kan du få bevilget op til 15 timers ledsagelse pr. måned af kommunen. Du kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder, så du er ikke tvunget til at skulle anvende alle dine timer hver måned.

Med ledsagerordningen har du ret til selv at udpege den person, der skal varetage ledsageropgaven hos dig, men personen skal dog godkendes af og ansættes i kommunen. Man kan indgå aftale med kommunen om, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud, som man så selv har ansvaret for at administrere og aflønne sin ledsager.

I praksis ser vi desværre ofte, at ledsagerordningen indgår som en del af et større kludetæppe af forskellige hjælpeforanstaltninger kommunen yder efter serviceloven, og som derfor kan være svært at finde rundt i. Dette gør at ledsagerordningen i praksis kan være noget ufleksibel.
Hvis du på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaverne i hjemmet, kan du få hjælp efter hjemmehjælpsbestemmelsen i servicelovens § 83. Som modtager af praktisk hjælp efter denne hjemmehjælpsbestemmelse har du ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen jf. servicelovens § 91.

Hjælpen er i praksis meget ufleksibel idet hjælpen udelukkende relaterer sig til de behov, der kan være i hjemmet og udmålingen af de timer du kan få hjælp, sker helt ned til minutvis og tager udgangspunkt i en virkelighedsfjern livsførelse.
Derudover indgår denne hjælp typisk som en del af et større kludetæppe af hjælpeforanstaltninger i serviceloven, som kan betyde, man ikke kan finde rundt i den hjælp, som faktisk er bevilget.

Hjælpen knytter sig som udgangspunkt udelukkende til aktiviteter i hjemmet, og derfor er det som udgangspunkt ikke muligt at medbringe den til aktiviteter udenfor sit hjem.
Respiratorisk Hjælp

Nogle neuromuskulære sygdomme kan påvirke vejrtrækningen. I nogle tilfælde iværksættes der derfor vejrtrækningshjælp i form af respiratoriske behandling. I de tilfælde, hvor man både har et respiratorisk behandlings- og overvågningsbehov og et behov for praktisk hjælp og personlig pleje, vil kommunen kunne indgå en samfinancieringsaftale med regionen, således den respiratoriske hjælper også kan varetage den hjælp, som er bevilget efter serviceloven.

Nærmere generelle beskrivelser herom kan findes på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Kassetænkning præger sammenhængs-kraften

I disse aftaler om fælles hjælpeordning ser vi desværre, at den gode intention med at skabe en mere sammenhængende ordning med én hjælper ofte i praksis bliver begrænset af en ekstrem grad af kassetænkning. Vi har set eksempler på kommuner og regioner, der med henvisning til princippet om sektoransvar begge fralægger sig ansvaret for at dække de udgifter, der relaterer til at kunne have sin hjælper med på ture og ferier som fx transport, kost og logi.

Vi har også set eksempler på kommuner, der giver afslag på at bevilge den del af aftalen om fælles hjælperordning der vedrører praktiske hjælp, i de tilfælde hvor personen midlertidigt opholder sig uden for egen kommunegrænse fx i forbindelse med ferier, weekendophold, efterskoleophold mv. Begrundelsen herfor har i disse tilfælde ofte været, at det er den pågældende kommunale hjemmepleje, hvor personen opholder sig i, der skal yde hjælpen.

Desuden ser vi, at aftalerne om fælles hjælperordning ofte kan være forbundet med en masse bureaukrati mellem kommune og region som blandt andet kan omhandle alverdens skriftlige instrukser, samtykkeerklæringer, opgavebilag og andet dokumentation som i praksis er med til at mindste fleksibiliteten og omfanget af den hjælp, man kan få af den sine hjælpere i disse aftaler om fælles hjælperordning.

Mange andre eksempler kunne desværre nævnes, og derfor ser vi det i Muskelsvindfonden for afgørende, at der fra politisk side prioriteres at skabe nogle bedre rammer for en fleksibel og sammenhængende hjælp, også i samfinancieringsordningerne mellem kommune og regioner.

I Muskelsvindfonden har vi i årevis gjort opmærksomt på dette behov, og vi har endda fremlagt et konkret løsningsforslag for politikerne. Det kan man læse meget mere om under artikler i afsnittet “Praktisk hjælp
Se relevante links herunder som vedrører respiratorisk hjælp
- Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens
- Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens
Hvis du på grund af din funktionsnedsættelse har behov for hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder, er kommunen forpligtet til at yde en sådan støtte efter servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand.

Socialpædagogisk bistand består typisk af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg med sigte på, at du kan leve et liv på egne præmisser. Socialpædagogisk bistand kan også bestå af oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, som sætter dig i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Vi ser desværre, at socialpædagogisk bistand ydes som et element i et større kludetæppe af hjælp efter serviceloven, som skal fungere som en alternativ hjælp til den hjælp, som man i virkeligheden har behov. Dette gør ordningen både uigennemskuelig og ufleksibel.
- Vejledning om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner vejl. 10284

Fritid

Muskelsvindfonden modtager jævnligt henvendelser om reglerne for dækning af udgifter til blandt andet e-kørestolsfodbold, el-hockey og lignende for voksne med handicap.

Herunder kan du få et hurtigt overblik over de gældende paragraffer og artikler med nogle af de problemstillinger, du kan møde i hverdagen
Herunder finder du vejledning til at skulle have din hjælp med til udlandet, når du har en personlig hjælperordning (BPA)

Ferie og rejser

Intro tekst

Bolig

Når man har et barn med en fysisk funktionsnedsættelse stiller det ofte særlige krav til de indretningsmæssige rammer i ens bolig og i nogle tilfælde, er man nødt til at flytte til en større og mere handicapvenlig bolig.

I den forbindelse kan der opstå en række udgifter, som efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes som en nødvendig merudgift efter servicelovens § 41.

Ankestyrelsen har i principafgørelse C-18-00 fastslået, at kommunen er forpligtet til at dække merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme, som følger af nødvendig boligændring.

Endvidere fremgår det i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier af 28/01/2015 punkt 194, at der vil kunne dækkes merudgifter ved en flytning, som er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan eksempelvis dreje sig om indskud i en ny lejebolig jf. principafgørelse 84-13, salgsomkostninger som f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig jf. principafgørelse nr. C-3-02 og leje af flyttebil. Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapvenlig bolig, f.eks. fordi tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning i den handicapvenlige bolig finder sted.

Listen er ikke udtømmende, og udgangspunktet er derfor, at alle nødvendige udgifter forbundet med såvel en boligændring som en flytning, der er en følge af barnets funktionsnedsættelse, efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes af kommunen. Det afgørende bliver derfor, at man kan argumentere for nødvendigheden i pågældende udgifter, og man derudover kan argumentere for årsagssammenhængen mellem pågældende udgifter og barnets funktionsnedsættelse.

(Obs: Dette kan også passe under merudgifter – se under flytning for links)
- Forhøjet boligstøtte til flere