Værktøjskassen - barn - Muskelsvindfonden

Økonomi – børn og unge

Dækning af nødvendige merudgifter efter barnets lov § 86 og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 er to af de områder, som for familier med et barn med et handicap fylder allermest. Samtidig er det områder, der de senere år har været under stort pres. Det er vores klare erfaring, at kommunerne gennemgår de handicaprelaterede merudgifter med en nidkærhed, der er ganske tankevækkende, når man ser på ydelsens omfang. Denne erfaring bakkes op af tal fra Danmarks Statistik der viser, at udgifterne til f.eks. merudgifter efter barnets lov § 86 er faldet drastisk henover de senere år.

Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis dit barn ikke får den hjælp, som der er behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om såvel merudgifter som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Vi har også lavet en artikel omhandlende hvilke muligheder for økonomisk rådgivning, der findes, hvis man oplever en presset økonomi.
Den kan du læse her.

Når du har et barn med en fysisk funktionsnedsættelse, vil du ofte have nogle nødvendige merudgifter forbundet med forsørgelsen af dit barn. Det kan eksempelvis være merudgifter forbundet med handicapbil, boligindretning eller ting som medicin, ekstra vask mv. Det afgørende for, hvorvidt en udgift kan betragtes som en nødvendig merudgift vil altid være, hvorvidt det direkte hænger sammen med barnets funktionsnedsættelse.
Man skal altså spørge sig selv: ville andre forældre til et barn uden en funktionsnedsættelse også have haft udgifterne ved forsørgelsen af barnet? Hvis svaret er nej, så kan udgifterne ansøges dækket som en nødvendig merudgift.

Merudgifter er den sidste udvej

Der hvor man ofte bliver udfordret i forhold til merudgiftsbestemmelsen, hvad enten det er på børne eller voksenområdet, er forholdet mellem den og så den øvrige lovgivning. Merudgiftsbestemmelsen er nemlig subsidiær til anden lovgivning, hvilket betyder, at såfremt den konkrete udgift kan dækkes efter anden bestemmelsen, så skal den det. Først når alle andre muligheder er udtømte, træder merudgiftsbestemmelsen altså i kraft.

Hjælpemidler og merudgifter

Et område hvor man typisk vil støde på denne problemstilling er forholdet mellem hjælpemidler og merudgifter. Snitfladerne er ofte utydelige – både for borgere og kommunerne selv – og derfor ser man ofte, at man kan få afslag på en ansøgt merudgift med henvisning til, at der er tale om et hjælpemiddel, og udgifter derfor skal vurderes og eventuelt dækkes efter hjælpemiddelbestemmelsen.

I nogle tilfælde ser man endda, at kommunen internt er uenige om, hvor sagsbehandlingsansvaret ligger, og hvor ansøgningen derfor sendes frem og tilbage i de forskellige afdelinger.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 8-19 forsøgt at præcisere, hvornår en udgift skal vurderes efter merudgiftsbestemmelsen, og hvornår den skal vurderes efter hjælpemiddelbestemmelsen. Endvidere forsøger Ankestyrelsen i denne principafgørelse også at præcisere det generelle subsidiaritets– og sektoransvarlighedsprincip.

Behandlingsredskab og en merudgift

Lignende eksempel vil man kunne finde i forholdet mellem, hvornår noget er et behandlingsredskab og en merudgift. Problemstillingen er for så vidt den samme, men typisk vil det være mellem regionen og kommunen, at det skal afklares, hvor udgiften skal vurderes og eventuelt dækkes.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 77-16 fastslået, at udgifter til sonderemedier skal dækkes af regionen, idet der her er tale om behandlingsredskaber som led i en behandling ordineret af sygehusvæsnet. Endvidere fastslås det, at udgifter til sondeernæring/ekstra kost kan til gengæld dækkes som en merudgift, såfremt de øvrige betingelser i såvel principafgørelsen som merudgiftsbestemmelsen er opfyldt.

Ankestyrelsen har truffet andre lignede principafgørelser, som tager stilling til forholdet mellem hjælpemidler, behandlingsredskaber og merudgifter, hvor særligt principafgørelse 44-18 er brugbar.

Merudgifter og boligændringer

Når man har et barn med en fysisk funktionsnedsættelse stiller det ofte særlige krav til de indretningsmæssige rammer i ens bolig og i nogle tilfælde, er man nødt til at flytte til en større og mere handicapvenlig bolig.
I den forbindelse kan der opstå en række udgifter, som efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes som en nødvendig merudgift efter barnets lov § 86.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse C-18-00 fastslået, at kommunen er forpligtet til at dække merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme, som følger af nødvendig boligændring.

Endvidere fremgår det i vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier punkt 127, at der vil kunne dækkes merudgifter ved en flytning, som er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan eksempelvis dreje sig om indskud i en ny lejebolig jf. principmeddelelse 25-22, salgsomkostninger som f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig jf. principmeddelelse C-3-02 og leje af flyttebil. Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapvenlig bolig, f.eks. fordi tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning i den handicapvenlige bolig finder sted.

Ovenstående er blot nogle eksempler, og listen er ikke udtømmende,. Derfor er udgangspunktet altid, at alle nødvendige udgifter forbundet med såvel en boligændring som en flytning, der er en følge af barnets funktionsnedsættelse, efter en konkret og individuel vurdering vil kunne dækkes af kommunen. Det afgørende bliver derfor, at du kan argumentere for nødvendigheden i pågældende udgifter, og du derudover kan argumentere for årsagssammenhængen mellem pågældende udgifter og dit barns funktionsnedsættelse.
Merudgifter årsag til flest klager

Dækning af nødvendige merudgifter til børn efter barnets lov § 86 og til voksne servicelovens § 100 er et af de områder, vi ser allerflest klagesager på. Erfaringen er, at kommunerne gennemgår de handicaprettede merudgifter med en nidkærhed, der er ganske tankevækkende, når man ser på ydelsens omfang.

Hvis du klikker ‘Vis mere’ herunder vil du kunne se en liste med nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, i forhold til hvilke merudgifter du måske har:

De samlede merudgifter skal mindst udgøre 5.519 kr. årligt (2024-niveau)

For at kunne modtage en merudgiftsydelse efter barnets lov § 86 er det bl.a. en betingelse, at ens årlige merudgifter forbundet med barnet udgør kr. 5.519 årligt (2024-niveau).

Vi ved, at for langt de fleste med muskelsvind, er merudgifter til stor bil, medicin, håndsrækninger og ekstra vask de udgifter, der fylder mest. Vi har er samlet en liste over relevante spørgsmål du kan stille dig selv i vurderingen af, om du har andre merudgifter i forbindelse med dit barns funktionsnedsættelse:
- Har du ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne?
- Har du udgifter til særlig dyrt eller særligt udformet tøj ”på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende”?
- Har du kursusudgifter, også til børn eller andre pårørende?
- Har du udgifter til kost og diætpræparater som følge af din nedsatte funktionsevne?
- Har du udgifter til medicin, som er en følge af funktionsnedsættelsen, og som ikke dækkes på anden måde?
- Har du ekstra udgifter til daglig vask (tøjvask) og hygiejne?
- Har du ekstraudgifter til befordring
  • generelt?
  • i fritiden?
  • til og fra arbejde?
  • til og fra uddannelse?
  • til og fra behandling?
- Har du brug for ”håndsrækninger”, som ikke er bevilget på anden måde, f.eks.
  • til at skifte en elpære?
  • til at pudse vinduer?
  • til at vaske gardiner?
  • til at hjælpe med at pakke taske og bære ind og ud, f.eks. hvor adgangsforholdene ikke er egnede?
  • til snerydning?
  • til slåning af græs?
  • til malerarbejde?
  • til hvad som helst andet, der ligner disse eksempler?
- Har du ekstra udgifter til forsikringer f.eks.
  • til at forsikre en 3-hjulet knallert, en kørestol eller en minicrosser?
  • til en dyrere husforsikring på grund af et større antal kvadratmeter?
- Har du udgifter til flytning, der er betinget af en nedsat funktionsevne, herunder eventuelt salær til ejendomsmægler (salgsomkostninger), leje af flyttevogn m.v.?
- Har du ekstra varmeudgifter på grund af behov for ekstra varme, f.eks. fordi du ikke eller kun i begrænset omfang kan bevæge dig, eller fordi af- og påklædning tager længere tid?
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler og webinarer fra politisk afdeling.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
- Vejledningen til servicelovens kapitel 8 om nødvendige merudgifter til børn
- Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom
Når du har et barn med en fysisk funktionsnedsættelse, vil du kunne opleve, at der er en række opgaver forbundet med pasningen, som ligger udover, hvad der normalt må forventes at være til et barn uden disse særlige behov. I disse tilfælde kan man efter en konkret og individuel vurdering få tildelt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87.

Nærmere beskrivelser af de generelle regler for bevilling og udregning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kan findes på RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

To vigtige ting at være opmærksom på

Der er dog nogle særlige økonomiske forhold, som man bør være opmærksom på, inden man ansøger og eventuelt modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Vi vil i det følgende fremhæve to forhold, men man kan læse mere om det økonomiske aspekt på ovenstående link til RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds hjemmeside.

For det første skal man være meget opmærksom på, at der gælder en række regler, hvad angår selve udregningen og reguleringen af den bruttoydelse, som man modtager, når man er bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og det er afhængigt af ens konkrete og/eller tidligere arbejdsforhold forud for, at man overgår til ordningen.

Udregningen af bruttoydelsen sker i langt de fleste tilfælde med udgangspunkt i den seneste bruttoindtægt, man har haft som lønmodtager forud for, at man får bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Dette har Ankestyrelsen slået fast i principmeddelelse 30-13.

Derefter vil ydelsen fremadrettet kun blive satsreguleret én gang årligt, hvilket i praksis betyder, at eventuelle fremtidige ændringer i løn- og ansættelsesforhold – hvad enten de er positive eller negative – ikke vil have betydning for den tabte arbejdsfortjeneste bruttoydelse, som man modtager. Dette har Ankestyrelsen slået fast i principmeddelelse C-63-01.

For det andet skal man være opmærksom på, at der er et loft over beregningsgrundlaget for den tabte arbejdsfortjeneste ydelse, som i 2024 udgør kr. 35.237 pr. måned, hvilket betyder, at hvis du har haft en månedsløn i tidligere arbejde på over dette beløb, så vil du reelt opleve, at din udregnende timeløn vil være lavere som modtager af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Man kan læse nærmere og mere detaljeret omkring, hvordan kommunen skal beregne kompensation for tabt arbejdsfortjeneste afhængigt af ens arbejds- og livssituation forud for en bevilling, i Ankestyrelsens artikel af 19. februar 2020.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.

Hjælpemidler, boligindretning og bil

Når du har et handicap, kan du have behov for forskellige hjælpemiddel til afhjælpe nogle af de udfordringer, som du kan stå overfor i din hverdag og samtidig kan hjælpemidlerne være med til at sikre, at du kan føre et så selvstændigt liv som muligt. Du kan også have behov for en særligt indrettet handicapbil, når du skal færdes uden for dit hjem, hvis du f.eks. ikke er i stand til at benytte offentlig transport eller anden transportform.
Endvidere vil du også kunne have behov for forskellige ændringer i din bolig for at sikre, at du har de bedste rammer til at kunne komme rundt og færdes frit i dit hjem på trods af dit handicap.

Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du ikke får den hjælp, som du har behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om hjælpemidler, boligindretning og bil kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Alt for ofte lander et menneske med handicap mellem to stole, når regioner og kommuner ikke kan blive enige om, hvem der skal betale regningen for et hjælpemiddel. Indimellem kan uenigheden endda være mellem forskellige forvaltninger internt i kommunen.
Det betyder, at mennesket kommer i klemme og får ikke den hjælp, som alle parter ellers er enige om, er nødvendig. Går der for lang tid, inden ansøger får hjælpen, kan det i nogle tilfælde betyde uoprettelig skade på funktionsniveauet.

Det kan virke mærkværdigt, eftersom Sundhedsministeriet i 2013 udsendte afgrænsningscirkulæret, som fuldstændigt entydigt fastslår, at det aldrig må gå ud over borgeren, hvis to myndigheder ikke kan blive enige om, hvem der skal dække udgiften.
Faktisk slår afgrænsningscirkulæret fast, at det er den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, der i disse situationer skal levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, og så må de forskellige myndigheder efterfølgende slås om, hvem der skal dække udgiften.
Du kan læse afgrænsningscirkulæret her.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
Bevilling af bil efter Servicelovens § 114 er afhængig af to faktorer:
1. At kørselsbehovet ikke kan løses med andre ordninger, eksempelvis flextrafik og lignende
2. At der er et kørselsbehov til arbejde eller uddannelse, og/eller et betydeligt kørselsbehov ved aktiviteter uden for hjemmet.
Desuden skal der, såfremt du ikke selv kan køre bilen, lægges vægt på, at ansøgeren har en anden til at køre for sig. Kommunen bevilger den billigst egnede bil, så hvis man ønsker en anden bil, må man selv betale differencen.

Indretning af bilen

I Muskelsvindfonden drejer langt størstedelen af klagesager på bilområdet sig om selve indretningen af bilen. Særskilt i det tilfælde, hvor en borger i kørestol ønsker at sidde foran i egen bil, hvilket ofte kræver en udskæring eller en rampe. Det skyldes, at der i henhold til Principafgørelse 52-17 skal være enten helbredsmæssige årsager til udskæringen eller rampen, eller også skal disse lette ansøgerens placering i bilen.

Det kan eksempelvis være afhjælpning af smerter med baggrund i bedre affjedring foran, køresyge, nedsat stemmekraft der forhindrer kommunikation med chaufføren, hvis man sidder bagi, eller muligheden for at chaufføren kan yde hurtig hjælp i forbindelse med respiration.

I Bekendtgørelsen er det desuden beskrevet, at bilen skal dække det totale kørselsbehov. Det betyder også, at der skal være plads til eventuelle hjælpemidler i bilen, samt den eventuelle bagage, der er nødvendig eller normal at medbringe, også i forbindelse med ferier.

Ydermere skal man være opmærksom på, at en bil ofte også er en arbejdsplads for ens hjælpere. Og da arbejdsmiljøreglerne også gælder i bilen, er det vigtigt at være opmærksom på hjælpernes eventuelle arbejdsforhold, som beskrevet i klummen: Ansæt kun små mennesker.

Læs mere om merudgifter forbundet med bil i afsnittet om merudgifter for børn her og merudgifter for voksne her.
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler og andre skrivelser fra politisk afdeling.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
- Bekendtgørelse om støtte til køb af bil
- Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring
Det er en betingelse for at få støtte til boligindretning, at
1. Der er tale om indretning af dit eget hjem. Eget hjem omfatter også en leje- eller andelsbolig.
2. Boligindretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig.
Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.

Desuden skal boligindretningen medvirke til, at du og din familie kan leve et så almindeligt liv som muligt. Samtidig skal hjælpen medvirke til at gøre dig mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres hjælp i dagligdagen, hvis muligt.

Eksempler på boligindretninger er elevator, trappelift, loftlift, toiletstøtter, rampesystemer, dør- og vinduesautomatik, bruseklapsæde m.v.

Ligesom på hjælpemiddelområdet så er det afgørende, at man ansøger om en boligændring, inden man iværksætter den. Ellers risikerer man et afslag.
Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 13-13.

Bekostelige og omfattende boligindretninger
I Muskelsvindfonden drejer størstedelen af klagesager på boligindretningsområdet sig om dyrere boligindretninger. Ved vurderingen af sager om mere omfattende og bekostelige indretninger, f.eks. hjælp til etablering af elevator samt hjælp til om- og tilbygninger, må kommunen undersøge, om en mere hensigtsmæssig løsning til afhjælpning af boligforholdene eventuelt kan etableres ved flytning. Det skal inddrages i vurderingen, at boligen skal være egnet gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved de større boligindretninger er rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele. Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 13-17.

Der kan ikke ydes hjælp til boligmæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering. Fx kan indretning af en brusekabine i et værelse i en bolig, som ikke i forvejen har et badeværelse, anses for en modernisering af boligen.
Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler.
- Ankestyrelsen: En trappelift er ikke i sig selv en stor og dyr boligindretning
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.

Praktisk hjælp og ledsagelse – børn og unge

Familier med et barn med handicap jonglerer i et virvar af paragraffer, når man skal have hjælp til sit barn. Hjælpen ydes meget afgrænset til bestemte tidspunkter på bestemte steder, og der tages således ikke højde for, at hjælpen skal passe ind i barnet og familiens hverdag. En hverdag der er præcis ligeså uforudsigelig, spontan og alsidig som alle andres.
Det har store konsekvenser for familiens fleksibilitet og derfor for deres hverdag.

I marts 2019 udsendte KL, Danske Regioner, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet en fælles udmelding, hvor det entydige budskab er, at kommune, PPR/skole, region og alle andre relevante myndigheder skal sikre, at det er muligt for familien og barnet at anvende den samlede bevilgede praktiske hjælp, ledsagelse og aflastning sammenhængene og fleksibelt, således det er den samme hjælper uanset hvor barnet er, og hvad barnet skal.
Du kan læse den fælles udmelding her.

Nedenfor kan du læse nærmere om problemstillingen, og hvad vores løsning er.
Derudover finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis dit barn ikke får den hjælp, som der er behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om praktisk hjælp og ledsagelse kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Børn med funktionsnedsættelser skal have samme mulighed for at leve et aktivt børne- og ungdomsliv

Læs mere herunder

Når man har et barn med en fysisk funktionsnedsættelse, vil ofte have et behov for, at der tilbydes en række handicapkompenserende støtteforanstaltninger for at såvel barn som forældre er i stand til at leve et så normalt børne- og familieliv som muligt.

Udgangspunktet er, at børn med funktionsnedsættelser skal have samme mulighed for at leve et aktivt børne- og ungdomsliv med skolegang, fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber ligesom sine jævnaldrende. Til at sikre dette vil der ofte være et behov for, at der sættes ind med praktisk hjælp og personlig pleje, ledsagerordning og afløsning/aflastning. Der kan derudover være behov for bevilling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som man særskilt kan læse mere om her

Nærmere beskrivelser af de generelle forhold og regler for bevilling af praktisk hjælp, personlig pleje, ledsagerordning og afløsning/aflastning kan findes på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

I Muskelsvindfonden har vi desværre set rigtig mange eksempler på, at samspillet mellem ovenstående forskellige handicapkompenserende støtteforanstaltninger langt fra altid forvaltes sammenhængende og fleksibelt ude i kommunerne. Et eksempel på dette er, at der både tænkes og bevilges i forskellige kasser, når der f.eks. skal tages stilling til behovet for en handicaphjælper til at udføre praktisk hjælp og personlig pleje til barnet. Således bliver hjælpen i skoletiden vurderet og bevilget i en afdeling efter en paragraf og selvsamme behov for hjælp vurderes og bevilges så i en anden afdeling efter en anden paragraf, når der er tale om fritid. Mange andre eksempler kunne nævnes i denne form for ufleksibel kassetænkning, som naturligvis er uhensigtsmæssig i forhold til at sikre en sammenhængende hjælp til børn med funktionsnedsættelser uanset hvilken arena behovet for hjælp opstår.

Hvis dit barn på grund af sin muskelsvind har behov for praktisk hjælp i løbet af dagen, så er kommunen forpligtet til at bevilge dette efter barnets lov § 90, som henviser til servicelovens § 83 (hjemmehjælpsbestemmelsen). Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 67-17.

Det betyder, at udmålingen af hvor meget hjælp der er behov for, typisk vil tage udgangspunkt i den måde, kommunen normalt udmåler hjemmehjælp på. Denne type udmåling tager typisk udgangspunkt i alle de konkrete situationer henover en dag, hvor dit barn har behov for praktisk hjælp og personlig pleje, og for hver enkelt opgave udmåles så et antal minutter, som det vurderes, at den enkelte opgave tager at løse. Til sidst lægges minutterne sammen til et samlet antal timer pr. døgn.

Det er kommunen, der skal stille den praktiske hjælp til rådighed og administrere den, men ofte vil kommunen indgå aftale med et eksternt hjælperbureau om, at de sørger for at levere hjælpen.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af sin funktionsnedsættelse. Når man har bevilget en ledsagerordning har man ret til selv at udpege den person, der skal være ledsageren. Kommunen skal dog godkende personen og personen vil blive ansat af kommunen.
Hvis man ikke benytter alle sine 15 timer pr. måned er det muligt at opspare timer inden for en periode på 6 måneder.

Vi oplever indimellem, at der kan være tvivl om rammerne for ledsagerordningen. Hvad må en hjælper/ledsager udføre af hjælp, og hvad må ordningen bruges til?

I Ankestyrelsens principmeddelelse 25-17 fastslås det bl.a. at “Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fx hjælp med at tage overtøj af og på, hjælp til toiletbesøg samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler.”

Samtidig fastslås det, at “Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens behov for hjælp. Der er ikke krav til, hvad indholdet skal være. Det kan være biografture, indkøb, deltagelse i undervisning, sportsudøvelse, møder, ture i naturen osv.”

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.
- PDF vedr. webinar om fleksibel hjælp til børnefamilier
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
Kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fastslår barnets lov § 90 jf. servicelovens § 84.

Når man har et barn med muskelsvind stiller det nogle særlige krav og nogle ekstra opgaver i hverdagen, som man ellers ikke ville have haft som forældre.
Derfor kan man få bevilget aflastningstimer af kommunen til at ansætte en person til at ”overtage” pasningen. Det som er afgørende for at komme i betragtning til aflastning er, at aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for at give forældrene et pusterum, hvor de kan slappe af eller for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende.

Rammerne for aflastningen er nærmere beskrevet i punkt 206 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Den kan du finde her.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.
- PDF vedr. webinar om fleksibel hjælp til børnefamilier
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
Nogle neuromuskulære sygdomme kan påvirke vejrtrækningen. I nogle tilfælde iværksættes der derfor vejrtrækningshjælp i form af respiratoriske behandling. I de tilfælde, hvor man både har et respiratorisk behandlings- og/eller overvågningsbehov og et behov for praktisk hjælp og personlig pleje, vil kommunen kunne indgå en samfinansieringsaftale med regionen, således den respiratoriske hjælper også kan varetage den hjælp, som er bevilget efter serviceloven.

Nærmere generelle beskrivelser herom kan findes på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Kassetænkning præger sammenhængskraften

I disse aftaler om fælles hjælpeordning ser vi desværre, at den gode intention med at skabe en mere sammenhængende ordning hvor én hjælper løser begge slags hjælp, i praksis ofte bliver begrænset af en ekstrem grad af kassetænkning. Vi har set eksempler på kommuner og regioner, der med henvisning til princippet om sektoransvar begge fralægger sig ansvaret for at dække de udgifter, der relaterer til at kunne have sin hjælper med på ture og ferier som fx transport- og opholdsudgifter.

Vi har også set eksempler på kommuner, der giver afslag på at bevilge den del af aftalen om fælles hjælperordning, der vedrører praktiske hjælp og personlig pleje, i de tilfælde hvor barnet midlertidigt opholder sig uden for egen kommunegrænse fx i forbindelse med ferier, weekendophold, efterskoleophold mv. Begrundelsen herfor har i disse tilfælde ofte været, at det er den pågældende kommunale hjemmepleje, hvor barnet opholder sig i, der skal yde hjælpen.

Desuden ser vi, at aftalerne om fælles hjælperordning ofte kan være forbundet med en masse bureaukrati mellem kommune og region, som blandt andet kan omhandle alverdens skriftlige instrukser, samtykkeerklæringer, opgavebilag og andet dokumentation som i praksis er med til at mindste fleksibiliteten, sammenhængen og omfanget af den hjælp, man kan få af sine hjælpere i disse aftaler om fælles hjælperordning.

Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.
- PDF vedr. webinar om fleksibel hjælp til børnefamilier
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.

Opfølgning eller ændring i løbende bevilling

Når man modtager hjælp efter barnets lov og serviceloven, skal der løbende følges op på, om hjælpen imødekommer de behov, der er. Dette skal oftest ske én gang om året.

Kommunens opfølgnings- og vejledningsforpligtelse er fastslået i Ankestyrelsens principmeddelelse 22-18, og er endvidere fastsat i servicelovens § 148, stk. 2, hvor der står, at kommunen løbende skal følge op på enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er sket ændringer, som gør, at der er behov for at yde andre former for hjælp.

Vi ser desværre ofte, at medlemmer oplever at få reduceret eller endda helt frataget hjælpen i forbindelse med disse opfølgninger, eller i forbindelse med, at man flytter til ny kommune.
Og det sker ofte, at kommunerne i den forbindelse ikke har overholdt en række regler og rammer.

Nedenfor finder du derfor en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis du oplever at få ændret i din hjælp, f.eks. i forbindelse med opfølgning eller ved flytning til ny kommune, og ønsker at klage over det.

Vi ser desværre ofte, at kommunerne kan finde på at nedsætte eller endda helt fjerne hjælp, man har modtaget i årevis uden i øvrigt at redegøre nærmere for, hvad der konkret er sket af ændringer siden sidste opfølgning, og som gør, at man pludselig ikke længere vurderes til at have behovet for hjælpen. Kommunerne nøjes med kun at redegøre for, hvorfor man på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være berettiget til hjælpen.
Men den går ikke.

For når man har en funktionsnedsættelse, der ikke er blevet forbedret, og kommunen pludselig nedsætter eller fjerne en hjælp, man tidligere har modtaget, så er kommunen underlagt en skærpet begrundelsespligt.
Det har Folketingets Ombudsmand fastslået i udtalelse 2011 16-1, hvor det bl.a. fremgår, at kommunen i den pågældende sag, skulle have givet en forklaring på hvorfor det – i modsætning til tidligere – blev vurderet at borgeren ikke længere var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.
Den skærpede begrundelsespligt er i øvrigt fastslået i Ankestyrelsens principmeddelelse 93-12.

Når man flytter kommune, vurderes ens behov igen

Hvis man modtager hjælp efter serviceloven, og man flytter til en ny kommune, så skal den nye kommune træffe deres egen afgørelse om den hjælp, man tager med fra den tidligere kommune.
Man kan derfor desværre godt risikere, at ens hjælp bliver forringet på trods af, at ens behov for hjælp jo selvsagt ikke ændrer sig, bare fordi man får et nyt postnummer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tilflytningskommunerne er forpligtet til at forsætte med at yde den hjælp, man har taget med fra den tidligere kommune, indtil tilflytningskommunen har truffet deres egen afgørelse. Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 122-09.

Det er også værd at være opmærksom på, at det skærpede begrundelseskrav også gælder, selvom man er flyttet til en ny kommune. Det har Ankestyrelsen fastslået i dette svar til os.

Afgørelser om nedsættelse eller frakendelse af hjælp træder ikke nødvendigvis i kraft fra dag til dag

Hvis du modtager hjælp efter serviceloven, og kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller helt frakende dig din hjælp, så vil du i en række tilfælde kunne være omfattet af varslingsordningen jf. servicelovens § 3 a.
Groft oversat så betyder varslingsordningen, at den afgørelse som kommunen træffer, ikke får virkning, før Ankestyrelsen har behandlet sagen hos dem og taget stilling til, om den afgørelsen som kommunen er kommet frem til, nu også er korrekt.
Konkret betyder det, at virkningen af kommunens afgørelse tidligst kan træde i kraft 14 uger efter afgørelsen blev truffet, og vel at mærke kun i det tilfælde, hvor Ankestyrelsen i deres behandling af sagen er kommet frem til samme resultat som kommunen.

Varslingsordningen omfatter ikke alle bestemmelser i serviceloven. Du kan læse nærmere om, hvilke bestemmelser der er omfattet herunder hvordan varslingsordninger nærmere fungerer i Ankestyrelsens artikel her.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler.
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.

Skole

Vi oplever i dag, at forældre til børn med muskelsvind bliver udfordret i forhold til fleksibilitet i hverdagen, at sygefravær ikke kompenseres i tilstrækkelig grad, og at unge afgangselever bliver stillet ringere end sine klassekammerater. Det er alt sammen noget, vi kæmper for at forbedre.

Det er dog lykkedes os at få en lovændring igennem i forhold til muligheden for fritagelse fra idræt i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen, ligesom vi har fået udbredt brugen af robotter i undervisningen , hvis man pga. sit handicap ikke er i stand til at deltage fysisk i undervisningen.

Det kan du læse mere om herunder, ligesom du kan finde andre relevante henvisninger relateret til skole- og fritidsområdet.

For mere generel information om skole- og fritidsområdet kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Muskelsvindfonden har i samarbejde med vores forældregrupper arbejdet for, at Undervisningsministeren ændrer folkeskoleloven, så elever med svære fysiske handicaps kan komme op i et andet fag til afgangseksamen, hvis de trækker et fag, som de har været fritaget fra. Det kan eksempelvis være idræt.
Det er lykkedes. Læs mere i artiklen her.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler.
- Ny lov fritager elever med handicap for idrætseksamen i folkeskolen
- Artikel fra Ankestyrelsen vedr. behandlingsmæssigt fripladstilskud
Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
Muskelsvindfonden har i samarbejde med Teknologi i Praksis startet pilotprojektet med elev-robotter i klasselokalerne. De skulle løse problemet med højt sygefravær og afsavn for elever med muskelsvind. Projektet var planlagt inden corona-pandemien, men har fået en helt anden aktualitet nu, og elevrobotterne blev hurtigt en nødvendighed og er i dag en succes.

Projektleder Sofie Skoubo fortæller om projektet herunder, mens Maise Nolan, som lever isoleret på grund af sin muskelsvind, fortæller om, hvad hendes elevrobot betyder for hende.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til en robot, kan du kontakte Sofie på [email protected]

Se vores kampagneside om robotterne her
Læs nogle af de artikler, som vi har skrevet om elev-robotterne under projektet

Fritid – børn og unge

Børn og unge med handicap skal have samme muligheder for at leve et aktivt fritidsliv som alle andre børn og unge. Det kan være muligheden for at dyrke en fritidsaktivitet/sport, at tage på ferielejr med kammeraterne, at tage på ferie med familien eller noget helt fjerde.
Indimellem er mulighederne desværre begrænsede grundet en kombination af kommunernes praksis og lovgivningen.

Nedenfor finder du en række henvisninger til relevante principmeddelelser, artikler, bekendtgørelser, vejledninger og andre relevante retskilder, som kan være anvendelige, hvis dit barn ikke får den hjælp, som der er behov for, og du derfor eksempelvis skal klage over en afgørelse.

For mere generel information om fritid og ferie kan du se nærmere på Rehabiliteringscenter for Muskelsvinds hjemmeside her.

Når man er barn med et handicap, og man ønsker at deltage i fritidsaktivitet som f.eks. at dyrke en sport, så vil man ofte have behov for hjælp, for at det kan lade sig gøre. Det kan være i form af særlig sportshjælpemidler eller en hjælper, der kan tage med og hjælpe med ledsagelse og den praktisk hjælp.

Det kan også være dækning af nødvendige merudgifter forbundet med deltagelsen i fritidsaktiviteten, hvis der er særlige handicaprelaterede udgifter forbundet hermed såsom transport, forhøjet deltagerbetaling/kontingent eller udgifter forbundet med at medbringe en hjælper.

Du kan læse nærmere om mulighederne for praktisk hjælp og ledsagerordning i denne værktøjskasse under punktet “Praktisk hjælp og ledsagelse – børn og unge” eller ved at klikke her.
Du kan læse nærmere om mulighederne for dækning af merudgifter i denne værktøjskasse under punktet “Økonomi – børn og unge” eller ved at klikke her.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.
- Klubpædagogerne måtte ikke hjælpe Sofie, når hun faldt
”Jeg kunne ikke drømme om at sende Maise i aflastning en uge, mens resten af familien – også hendes tvillingebror – tager på ferie i Italien. Hvad gør det ikke ved hendes selvværd? "

- Jane Brostrøm, mor til Maise

En familie med et barn med handicap kan få en uges aflastningsophold betalt af kommunen, så barnet med handicap kan sidde derhjemme, mens resten af familien er på ferie i udlandet. Men det er ikke muligt at få den praktiske hjælp og aflastning, der ydes i hverdagen med på familieferien i udlandet. Det er selvsagt dybt urimeligt, men det skyldes, at lovgivningen er skruet sammen på en sådan måde, at det ikke er alt hjælp efter barnets lov og serviceloven, der må tages med til udlandet.

Eksempelvis må praktisk hjælp og aflastning efter barnets lov § 90 ikke tages med til udlandet. Omvendt må merudgifter efter barnets lov § 86 gerne tages med til udlandet, men praktisk hjælp og aflastning kan som udgangspunkt ikke bevilges efter denne bestemmelsen. Det fastslår Ankestyrelsens principmeddelelse 85-13 fra 2013.
Hvis du er en af de få (og heldige), der trods praksisændringen i 2013 stadig får udgiften til praktisk hjælp og aflastning til dit barn dækket som en merudgift efter § 86 i barnets lov, så vil det altså være muligt at få dit barns hjælper med på ferie i udlandet.

Du kan læse nærmere om, hvilken hjælp efter barnets lov og serviceloven, du må tage med til udlandet ved at læse udlandsbekendtgørelsen. Den finder du her.

Ankestyrelsens principmeddelelser
Herunder finder du henvisninger til relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen.
Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.

Diagnosticering og behandling

I Muskelsvindfonden arbejder vi med at forbedre forholdene på en række forskellige områder inden for diagnosticering og behandling.

Det gør vi, fordi vi desværre har set flere tragiske dødsfald i forbindelse med helt almindelige sygdoms- og indlæggelsesforløb pga. manglende viden om muskelsvind på sygehusene.

Det gør vi, fordi alt for mange mennesker med muskelsvind og ALS ikke får den vederlagsfrie fysioterapi, de har brug for og krav på.

Det gør vi, fordi adgangen til den afgørende medicinske behandling desværre stadig er alt for ulige, og har enorme konsekvenser for dem, der ikke får den.

Det gør vi, fordi vi mener, at der generelt mangler forskningsbaseret viden om muskelsvind.

Nedenfor finder du nærmere uddybning af vores arbejde med diagnosticering og behandling, ligesom du finder en række henvisninger til relevante artikler, vejledninger og andre relevante retskilder.

For yderligere generelt information om diagnosticering og behandling henviser vi til Rehabiliteringscenter for Muskelsvind.

I årtier var det utænkeligt, at mennesker med muskelsvinddiagnoser som eksempelvis Spinal muskelatrofi (SMA) eller Duchennes muskeldystrofi (DMD) kunne få medicinsk behandling, som kunne bremse sygdommen.

Men fremtiden er nu. Virkeligheden er dog også, at medicinen ofte ikke når ud til mennesker med sjældne diagnoser.
Muskelsvindfonden arbejder for, at mennesker med sjældne diagnoser uanset alder har ret til gavnlig medicin.

Uden Spinraza kunne 3-årige Merle ikke gå

Håb blev knust på et øjeblik, da det danske Medicinråd torsdag den 12. oktober 2017 sagde nej til den ny og revolutionerende medicin ”Spinraza”. Medicinen, der er til mennesker med muskelsvinddiagnosen Spinal Muskelatrofi, tilbydes derfor kun til en lille udvalgt gruppe.

Se hvad Spinraza gør for deres familie.

Forneden kan du se en video med Merle og hendes familie. Merle var en af de første børn med diagnosen SMA i Danmark, som fik medicin.

Grundlaget for prioritering af medicin er ekskluderende for små diagnosegrupper.
Medicinrådet prioriterer ny medicin ud fra “Syv principper for prioritering af lægemidler”, som samtlige partier i Folketinget i enighed har formuleret. I praksis er grundlaget ekskluderende, når det gælder små diagnosegrupper. Og det kan umuligt have været politikernes hensigt.

Vi er nødt til at tro på, at det beror på en “konstruktionsfejl”, og ansvaret for at løse det, ligger i Folketinget.

Vejledninger, ministersvar mv
Herunder finder du henvisninger til relevante vejledninger, ministersvar og andre lignende retskilder.
- De 7 principper for prioritering af medicin
Når man har muskelsvind, er der ofte en stor frygt forbundet med at skulle indlægges på et sygehus. Heldigvis er frygten i de fleste tilfælde ubegrundet. Det kan være en god ide at have tænkt tanken igennem, inden det måske en dag bliver aktuelt.  Du kan lytte til politisk chef Thomas Krog fortælle om kampen i videoen herunder.

Vi mener, at mennesker med muskelsvind skal have ret til højt specialiseret behandling, når det handler om simple sygdomme som f.eks. lungebetændelse. Det minimerer risikoen for fejlbehandling.
Der er i disse år mere og mere fokus på, at en muskelsvindsdiagnose automatisk bør medføre indlæggelse på et højt specialiseret sygehus.

AKUT-kort fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Indtil da gælder det om selv at forberede sig så godt som muligt, da de forskellige muskelsvindsdiagnoser er sjældne og kendskabet til dem er mangelfuld flere steder i sundhedsvæsnet.

I forbindelse med COVID–19 udarbejdede RCFM nogle akut-kort. Dem kan du hente her.
De ligger også tilgængelige på deres hjemmeside og findes i både en generel og en diagnosespecifik version, som man kan printe ud og have liggende i sin pung eller lignende.
Det er en god ide at fremvise sådan et kort i forbindelse med hospitalsbehandling eller indlæggelse, selvom det er noget andet end COVID–19, det drejer sig om.

Da en indlæggelse kan ske akut, hvor man ikke selv er i stand til at henvise til kortet, kan det anbefales at informere sine pårørende og eventuelle hjælpere om kortet, så de kan gøre opmærksomme på dette ved indlæggelser.

Du er ofte eksperten

Som menneske med muskelsvind vil du som regel selv være eksperten på din sygdom og have gjort dig dine erfaringer på forhånd. Det er altid en god ide at tilbyde personalet, at vejlede dem i de forhold, de skal være særlige opmærksomme på i dit tilfælde. Det kan være alt fra navnet på din behandlende neurolog, til hjælpemidler, hvordan du bedst lejres og så videre.

Ved skift over regionsgrænser er det ikke en selvfølge, at IT-systemerne ”snakker sammen”, så personalet kan få indblik i gamle journaloplysninger, der er vigtige for din behandling. Det er vigtigt, at du har dit kort med dig, hvis du er på tur. Derudover at have påført navnet på din behandlende neurolog og afdeling.

Hvis du får respirationshjælp af en art og er tilknyttet et af respirationscentrene, er der særlige faktorer, der gør sig gældende. Læs mere her

Står du overfor et planlagt indgreb, undersøgelse eller lignende, kan det anbefales allerede at tage snakken med de læger og øvrigt personale, som du møder ved eventuelle forundersøgelse, ambulatoriebesøg og andet forud for indgrebet.

Du kan altid kontakte RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, hvis du er i tvivl.

Vi arbejder på at få indført løsninger

Muskelsvindfonden er desværre bekendt med flere dødsfald og komplicerede sygdomsforløb af mennesker med muskelsvind. Men der er løsninger, som kan sikre, at det ike sker.

Muskelsvindfonden arbejder sundhedspolitisk for at få udbygget tiltag, så de en dag bliver et naturligt tilbud, der gives til alle med en muskelsvindsdiagnose.
Se blandt andet her, hvad vi har skrevet som input til Sundhedsstrukturkommissionen.

Artikler
Herunder finder du henvisninger til relevante artikler fra politisk afdeling.
Denne del af siden er under opbygning.

Men mens vi arbejder kan du forneden se en webinar fra april 2024 om Vederlagsfri Fysioterapi og den nye overenskomst

Hvis du vil vide mere om dine rettigheder, når du imod dit ønske får nedsat eller stoppet din vederlagsfrie fysioterapi, kan du læse vores beskrivelser her.

Din værktøjskasse som barn

Vælg livsfase

Barn

Sådan laver du den gode klageskrivelse

Økonomi – børn og unge

Merudgifter er den sidste udvej

Hjælpemidler og merudgifter

Behandlingsredskab og en merudgift

Merudgifter og boligændringer

Merudgifter årsag til flest klager

De samlede merudgifter skal mindst udgøre 5.519 kr. årligt (2024-niveau)

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

To vigtige ting at være opmærksom på

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Hjælpemidler, boligindretning og bil

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Indretning af bilen

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Praktisk hjælp og ledsagelse – børn og unge

Børn med funktionsnedsættelser skal have samme mulighed for at leve et aktivt børne- og ungdomsliv

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Kassetænkning præger sammenhængskraften

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Opfølgning eller ændring i løbende bevilling

Når man flytter kommune, vurderes ens behov igen

Afgørelser om nedsættelse eller frakendelse af hjælp træder ikke nødvendigvis i kraft fra dag til dag

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Skole

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Bekendtgørelser, vejledninger, ministersvar mv

Fritid – børn og unge

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

- Jane Brostrøm, mor til Maise

Ankestyrelsens principmeddelelser

Artikler

Diagnosticering og behandling

Uden Spinraza kunne 3-årige Merle ikke gå

Vejledninger, ministersvar mv

AKUT-kort fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Du er ofte eksperten

Vi arbejder på at få indført løsninger

Artikler

Kontakt os i politisk afdeling

Thomas Krog

Eva Christensen

Danni Hillbrandt-Mogensen

Stine Lüthje Munthe

Karina Blegvad